Rettet “Rose”…

Tak for sidst i Bådhuset. En skøn eftermiddag med en lige så skøn julefrokost – afslutning! Nu er “En rose så jeg skyde” så rettet. I hvert fald de steder, hvor den skød skævt… 😉 Det er ikke så mange steder, kun takt 26 – 27 og igen takt 52 – 53, hvor det samme gentages. Tenoren er let forandret, og der er tilføjet en alt 1 stemme. Smid den gamle ud, download den nye og tag den med på torsdag.

Hilsen Lars

Tak for koncert i dag

Kære alle!

Tak for en rigtig fin koncert på Svanetorvet i dag. I klarede det rigtig fint, sang godt og havde god energi – altsammen til trods for en scenelyd, der egentlig ikke fungerede særlig godt. En rigtig dejlig opstart på den nye sæson! 🙂 Jeg glæder mig til at se jer igen på torsdag til åbent hus og øvning.

Lars

Repertoire til sommerens koncerter

Kære alle!

Så kan programmet med repertoire til sommerens koncerter på Solbakken Efterskole og Picnickoncert i Slagelse (og til en vis grad Kultur 2000) downloades herunder. Læg mærke til, at det er organiseret i små temaer denne gang. Så prøver vi da lidt noget nyt. 🙂

Download her

Vi ses i aften, hvor der selvfølgelig er generalprøve.

Hilsen Lars

Weekend og øveoptagelser

Kære alle!

1000 tak for en skøn øveweekend. Som sædvanlig en rigtig god oplevelse, denne gang både med god mad, god musik og dejligt vejr!

Øveoptagelserne af “Quiet Nights of Quiet Stars” og “Go Your Own Way” er lavet færdige og kan downloades i iTunes-format fra nodesiden. Så er det bare med at komme i gang med at lytte og synge!

Vi ses på torsdag, hvor vi selvfølgelig repeterer fra weekenden, og med lidt held også begynder på “The Girl From Ipanema.”

Hilsen Lars

Program for Bøgelunde Forsamlingshus

10 års jubilæumsprogram – fredag d. 2. marts 2012

 

Kl. 19.30                                       Velkomst.

Kl. 19.40-20.00                             Countryduo (gulvet)

Kl. 20.05-20.25                             Decades (scenen)

Kl. 20.35-20.55                             Folkemusik trio Ronald, Marianne og Torben (gulv)

Kl. 21.00-21.25                             Skælskør Rytmiske Kor (gulv)

Kl. 21.30-21.50                             Mogens og søn (gulv)

Kl. 22.00-22.20                             Jazz`samba (gulv)

Kl. 22.30-22.50                             Rocking Rolators (scene)

Kl. 22.55-slut                                Lille Egede Rock (scene)